Artikler

Afspil tabsfri musik på iTunes. Dog ikke fra AirPods Max

Apples ultra-populære streamingtjeneste er begyndt at tilbyde deres musik i en tabsfri kvalitet. Det betyder, at lyden på den streamede musik, kommer så tæt på den originale master som overhovedet muligt. Før, har det kun været muligt at høre komprimeret musik på iTunes, som altså nu har fået en anden lyd. Der er dog ét problem. Apples egne høretelefoner understøtter ikke formatet.

Mens mange andre gode høretelefoner på markedet har understøttelse for de nye teknologier, som lige præcis tillader en højere kvalitets musik at streame trådløst gennem luften, halter Apples egne hoved- og øretelefoner langt bagefter flokken. Noget kunne tyde på, at Apple med deres nye ”move” i retningen af ikke-komprimeret lyd, har nye høretelefoner på tegnebrættet. Og hvis vi kender Apple ret, bliver de nye ”lossless” AirPods med garanti ikke billige.

Disse tanker har vakt stor frustration og vrede bland mange Apple-fans. Specielt dem, der netop har investeret i et sæt nye høretelefoner fra producenten. Apples svar på dette er, at de måske vil lade eksisterende høretelefoner opdatere, så de kan spille trådløs, tabsfri musik over deres AirPlay. Det kræver selvfølgelig, at den enhed du lytter fra, har denne funktion indbygget. Ellers er du lige vidt.

Men hvad er tabsfri musik, og er det overhovedet vigtigt?

I gamle dage, da internethastighederne ikke var specielt hurtige, skulle de forskellige tjenester have styr på et format, der tillod dem at sende musik trådløst til folks enheder. Da firmaerne jo umuligt kunne pille ved selve hastigheden hvorpå en enhed kunne hente musikken ned, blev de nødt til at gøre de sendte filer mindre. Ved at fjerne nogle af de musikalske informationer i det enkelte stykke musik, fik de deres musikfiler ned i en størrelse, der kunne live-streames på de fleste forbindelser.

Dette tab af informationer, er normaltvist ikke noget vi, som almindelige mennesker, kan høre i det daglige. Men ikke desto mindre, sker der et tab når vi lytter til almindelige mp3-filer eller streamet musik. Og her kommer det tabsfrie musik så ind i billedet. Fordi internethastighederne er skudt helt afsted med 5G, er det nu muligt at sende helt og aldeles urørt musik ud gennem æteren.

Noget som mange audiofiler har sukket længe efter. Men for at være ærlig, er der ikke mange af os der kommer til at høre den helt store forskel. Så hvis du allerede ejer et par AirPods, uanset hvilken model, behøver du altså ikke styrte ud og købe de sidste nye Apple-pods, bare fordi du nu kan høre musik i et lossless format. Med mindre, du selvfølgelig er audiofil, eller har en ordentlig stak penge liggende som er i færd med at brænde store huller i dine lommer.